Togo er et lille land i Vestafrika. Landet har forskellige landskaber i forskellige geografiske områder: savanne i nord, bakker i midten af landet, plateauer i syd og kysten med lavtliggende sletter, laguner og sumpe. Klimaet er lige så varieret som landskabet, tropisk i syd og forholdsvist tørt i nord. Befolkningen består af 37 forskellige afrikanske stammer, hvoraf de fleste kommer fra Ewe, Mina og Kabre. Det officielle talesprog er fransk samt fire lokale afrikanske sprog. Mere end halvdelen af befolkningen praktiserer lokale traditionelle religioner, resten er kristne eller muslimer. Landbrug er Togos vigtigste industri, og de tjener hovedsageligt penge på at dyrke bomuld. Kakao og kaffe er også vigtige eksportvarer. Togo er derudover verdens fjerde største producent af fosfat. Landets ustabile økonomi har ført til, at 32% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Fransk Togoland blev i 1960 uafhængigt som republikken Togo. Det Togolesiske Folks Rally-parti (RPT) kom til magten under en militærgeneral i 1967 og har bevaret magten næsten kontinuerligt siden da. De har i dag stadig et flertal i den lovgivende magt. Da præsidenten døde i 2005, indsatte militæret præsidentens søn i hans sted og konstruerede et formelt valg to måneder senere. Dette markerede begyndelsen på Togos overgang til en demokratisk regering, og det første legitime valg blev afholdt i oktober 2007. Togo har en lang historie med politisk uro og er gentagne gange blevet anklaget for krænkelser af menneskerettighederne. I de senere år har de dog opnået en vis politisk stabilitet og international anerkendelse.