Burkina Faso er en republik i Vestafrika. Landskabet er for det meste fladt med bølgende sletter og bakker mod vest og sydøst. Landet har et tropisk klima med milde, tørre vintre og varme, tørre somre.
Burkina Faso er med sine 13 millioner indbyggere et af de fattigste lande i verden. Der er ingen havne og kystlinjer, landet har få naturressourcer, skrøbelig jord og en meget skæv indkomstfordeling. Omkring 90% af indbyggerne arbejder inden for landbrug, et erhverv, der er sårbart på grund af varierende mængder regn. Næsten en halv million indbyggere i Burkina Faso har hiv/aids. Det officielle talesprog er fransk, men 90% af befolkningen taler også sudanesisk. Store dele af befolkningen udøver oprindelige religioner, resten er muslimer eller kristne. Burkina Faso var tidligere en fransk koloni, men blev en uafhængig republik i 1960. 1970'erne og 80'erne var præget af ustabile politiske forhold og adskillige militærkup efterfulgt af et flerpartsvalg i de tidlige 1990'ere.
Flertallet af befolkningen i Burkina Faso har dårlige økonomiske udsigter på grund af den høje befolkningstæthed og de begrænsede naturressourcer. Hvert år ansøger hundreder af tusinder af sæsonarbejdere om job på gårde i nærliggende Elfenbenskysten og Ghana, og påvirkes negativt af ustabile forhold i disse områder.