En morgen så Everett nogle arbejdere samle bunker af noget Everett troede var tøjklude. Han gik nysgerrigt hen til lastbilen for at se nærmere og blev helt forskrækket, da han så, at "bunkerne" ikke bare var klude. Det var små frosne lig - børn, der var døde på gaden i løbet af natten.
Everett kom i kontakt med hundredvis af forældreløse børn, som boede alene på gaden, efter deres forældre var døde i krigen. Han kunne ikke vende dem ryggen og lovede sig selv, at han ville finde en måde at hjælpe dem på.
