Læs mere om hvordan 1-til-1 fadderskab fungerer!
10 januari 2021
Velkommen indenfor!
”Du er velkommen her.”
Med disse smukke ord fra de familier, som Compassion tjener, træder du ind i hjemmet til 25 børn, der lever i fattigdom. Uanset om det er et hjørne af et traditionelt hjem, en simpel hængekøje eller et privat rum lavet af en gardin-skillevæg, giver hvert barns værelse en indsigt i deres dagligdag.
Prøv at abstraher fra hvad der kan se ud som dystre eller konfronterende omgivelser. Mange af disse børn har godt nok gennemlevet utrolig hjertesorg og tab, lidelse og modgang, men deres værelser er stadig det sted hvor de kan lære, drømme, le og i sidste ende håbe.
Foto: Sara Navarro
Brødrende Marcos Alexandre, 9, Marcos Winicius, 13, og Kauan, 6, deler dette værelse i det nordøstlige Brasilien – indimellem sover en af dem dog udenfor i en hængekøje i stedet.
Foto: Piyamary Shinoda
Den lille baby, Sathinee, tager en fredelig lur hjemme i det nordlige Thailand. Hun har været adskilt fra sine forældre siden pandemien lukkede grænsen mellem Thailand og Myanmar, men trives fortsat under den kærlige pleje hos sin bedstemor og i Compassions program.
Foto: Isaac Ogila
Maindi, 8, og hendes familie er del af Rendille stammen, indfødte nomadiske pastoralister. Hun bor i et traditionelt kuplet hjem bygget af dyrehud, pinde og gødning i det østlige Kenya. Opgavebogen er hævet på knæet, hun laver sine lektier, inden lyset forsvinder. Med støtte fra Compassion går hun i skole - det eneste barn ud af sine fem søskende, der går i skole.
Foto: Sara Navarro
Hans hjem har kun ét soveværelse, så om natten strækker den 14-årige João og hans bror sig ud for at sove i hængekøjer i deres stue i Brasilien. ”Jeg ved, at Gud er med mig,” siger han. ”Jeg kan se ham i de små ting. At være i min situation hjælper mig til at se verden anderledes. Det lærer mig at sætte pris på, hvad jeg har, og giver mig altid lyst til at hjælpe mennesker, der har det dårligere.”
Foto: Edwin Estioko
Lille Jasper blev født uden arme i et landdistriktssamfund på Filippinerne. På sengen demonstrerer han, hvordan han kan bruge tæerne til at tage selfies på sin mors telefon. Han siger ofte: "Bare rolig, mor, jeg kan godt selv gøre det."
Foto: Ben Adams
Da Tigist blev syg og ikke længere kunne arbejde, bekymrede hun sig om, om hendes datter Yeabsera ville ende på gaderne i Addis Abeba, Etiopien. Hvordan skulle hun betale huslejen? Ikke alene dækkede det lokale Compassion center omkostningerne, personalet forsynede dem endda med en seng til det værelse, de deler. "Deres hjælp gav mig en grund til at takke Gud hver dag," siger Tigist, "fordi jeg kan se Gud hjælpe gennem mennesker."
Foto: Helen Manson
Ydania fejer gulvet i værelset, som hun deler med sine søskende i Cucúta, Colombia. Hendes familie flygtede fra den spirende økonomiske krise i nabolandet Venezuela. Som migranter ankom de med intet andet end det tøj de havde på. I deres nye by er de taknemmelige for et sikkert sted at sove, selvom det er ret proppet.
Foto: Isaac Ogila
I 2018 blev den 16-årige Bensons hjem i Solai oversvømmet af en bølge af vand fra en sammenbrudt dæmning. Han mistede alle sine skoleuniformer, sko og bøger. Chelsea-fanen takkede Gud for, at hans hjem stadig står, og at hans familie er i sikkerhed.
Foto: Sara Navarro
Ana, 11, læser et af brevene fra sin fadder på sengen, hun deler med sin ældre søster hver nat i Fortaleza, Brasilien. "Når jeg læser brevene fra min fadder, føler jeg mig så elsket," siger hun. "Hun får mig til at føle mig så speciel."
Foto: Edwin Estioko
Filippinerne er blandt de fattigste nationer i Sydøstasien, men alligevel viser undersøgelser ofte, at deres folk er blandt de lykkeligste i verden. Dette gælder også for 17-årige Jearvees familie, der bor i et slumkvarter i Metro Manila. Familien på syv deler et lille to-værelses hjem, hvor stuen også fungerer som soveværelse. Men som Jearvee siger, ”Vi er glade hele tiden. Jeg har alt, hvad jeg har brug for: mine kærlige forældre, mine yngre brødre og søster, min skole og min kirke.”
Foto: Tigist Gizachew
Ti-årige Kalkidan har stolt et billede af sine faddere i sit nye soveværelse. Det rene, rummelige værelse adskiller sig meget fra hendes tidligere hjem. Huset, som hun og hendes enlige mor lejede, blev også brugt som et fælles køkken, hvor naboerne lavede mad hele tiden. Efter at have set Kalkidans virkelighed lejede hendes faddere et sikkert, nyt hjem til den lille familie. Hendes smil siger det hele.
Foto: Yrahisa Mateo
Søstrene Yosaira og Ilsa lærte at bede i deres Compassion-center i Den Dominikanske Republik og gør det nu hver morgen og aften. Sengen, de deler, kan se usædvanlig ud, men der er en god grund til, at den er hævet. Betonblokkene holder det tørt, hvis der kommer en oversvømning fra den nærliggende flod. De opbevarer dyrebare breve fra deres faddere under madrassen.
Foto: Vera Mensah-Bediako
Fem-årige Forgive tegner et billede på sin seng i Ghana. Hun blev forældreløs da hun kun var en uge gammel, og Compassions kirkepartner hjalp hendes bedrøvede bedstemor med at støtte pigen. I dag er Forgive sund og i god trivsel. ”De gode mennesker i denne kirke har holdt hende i live for mig,” siger hendes bedstemor Margaret. "Gud velsigne dig og øge dit arbejde."
Foto: Edwin Estioko
Bare få meter fra havet holder Jonalyn øje med sin sovende fem måneder gamle baby i Manila. Deres lille hjem, der er bygget af spinkle materialer, er sårbart over for de voldsomme tyfoner, der rammer Filippinerne hvert år. ”Jeg er bekymret hver gang, især for min baby. Jeg er så glad for, at kirken er her til at hjælpe os.”
Foto: Nico Benalcazar
Da hun var fem år gammel, kunne María José ikke gå eller tale og kunne næsten ikke bevæge sig. Født med cerebral parese i Ecuador fik den lille pige en dyster prognose af læger. Men med en-til-en opmærksomhed fra Compassions kirkepartner er María José blomstret, hun har opbygget sin styrke og lært nye ord. I dag, syv år gammel, forudsiger læger, at hun en dag vil gå alene.
Foto: Serge Ismael Ouedraogo
På grund af arbejdsløshed havde Yves’ forældre ikke råd til et måltid hver dag. Da han blev registreret i Compassions program i Burkina Faso, blev han diagnosticeret med akut underernæring. I dag er han ved godt helbred! Den livlige baby holder nu sin mor på tæerne.
Foto: Ben Adams
Klarisas familie i det nordlige Maluku, Indonesien, elsker farver: deres lyse hjem er malet som en regnbue. ”Min yndlingsting ved programmet er, at jeg får lov til at studere Bibelen,” siger hun.
Foto: Juana Ordonez Martinez
Søstrene Yaretzi, 9, og Julieth, 8, og deres bedsteforældre blev tvunget ud af deres hjem af bandemedlemmer i Honduras. Familien havde ingen andre muligheder end at bygge et midltertidigt træhus nær byens losseplads. På varme, fugtige dage er lugten af rådnende affald overvældende. Et af pigernes yndlingssteder er sengen, de deler, hvor de læser bibelhistorier med deres bedstemor. ”Jeg vil gerne være lærer,” siger Julieth, “og dele Guds ord med børn.”
Foto: Isaac Ogila
Otte år gamle Sammy arbejder på sine lektier i det hjem, han deler med sin mor i det nordøstlige Kenya. ”Jeg elsker at lave mine lektier på mit værelse, fordi det er et fredeligt rum, og ingen forstyrrer mig her,” siger han.
Foto: J. Sangma
I Bangladesh bruger Shakib sine dage på at jage den bedste internetforbindelse derhjemme, så han kan deltage i sin onlineundervisning, mens skoler forbliver lukkede. Han deler dette værelse med sin far og storebror.
Foto: Jonatan Ruiz
Enán, 8, bor sammen med sin familie i den peruvianske jungle. Deres hjem er et almindeligt hus i deres samfund, lavet af træ med et vævet palmetag. Compassions kirkepartner forsynede familien med tagplader af jern for at beskytte dem mod de pludselige tropiske storme. ”Nogle gange, på steder som vores samfund, har børn ikke drømme eller mål for deres fremtid,” siger Enáns far. ”Mine børn opfordres dog i centret til at lave planer. De inspirerer dem til at drømme om at gøre store ting.”
Foto: Ben Adams
Højt over Eyerusalem og Absalats hjem i Addis Abeba, Etiopien, cirkler gribbene. De svæver ned på bjerget med skrald nedenunder. De små tvillinger bor i nærheden af byens losseplads. Deres hjem er kun otte meter bredt og seks meter langt, hvor meget af rummet optages af familiens seng. Det er det værd for de smukke naboer, der bor sammen med dem. De hjælper tvillingenes mor, Tiruwok, ved at holde øje med tvillingerne, når hun har brug for en hjælpende hånd.
Foto: Vera Aurima
Nadias ilttank tager meget af pladsen i hendes soveværelse i North Sulawesi, men denne 12-årige pige er meget taknemmelig for udstyret. Medicinsk adgang i hendes landsby er knap, men Compassions program sikrer, at hun får den støtte, hun har brug for til hendes hjertesygdom.
Lidt nervøs sidder Violet hjemme i Uganda og læser breve fra sine faddere, før hun møder dem for første gang. Da hun så deres bil, glemte hun sin nervøsitet, og hun kastede sig i deres arme. ”Det var som om vi havde kendt hinanden siden hun blev født, og at vi havde været fra hinanden alt for længe,” siger hendes fadder, Paul. "Jeg glemmer aldrig det øjeblik."
Foto: Jonatan Ruiz
Elizabeth krammer sin røde bamse i det hjem, hun deler med sine bedsteforældre i Amazonas-regionen i det nordlige Peru. Hun beskriver den dag, hun fik legetøjet - ved sin første julefejring med Compassion - som "den lykkeligste dag i mit liv". Den lille pige blev forladt af sine forældre, men voksede op i et hjem fuld af kærlighed: kærlighed fra hendes bedsteforældre, kærlighed fra hendes faddere og kærligheden fra Compassions lokale kirkepartner.
Seneste indlæg om fadderskab